Kunsten skal for mig først og fremmes være en oplevelse og skildre øjeblikke eller sekvenser fra naturen, som jeg og forhåbentlig også beskueren finder spændende.
Mine malerier kan udtrykke poetisk fred og ro med lyriske pennestrøg, andre gange er det en eksplosiv energi af kraftfulde farver og konturer. Farverne kan gløde og ulme, eller være stille og fredelige.
Mine værker er præget af stor variation i farvevalg og komposition. Jeg synes, at det er spændende at lege med lyse og mørke toner og opleve, hvordan farverne indbyrdes forandres i processen
Vejen til det færdige maleri kan af og til være lang og snørklet. Somme tider bliver det, som jeg havde tænkt – andre gange tager billedet magten og udvikles i en hel anden retning.
Jeg har malet i en årrække sammen med otte kvinder på Gørlev bibliotek, hvor vi er blevet undervist af billekunstner Anette Lynge, Odsherred. Vores lange forhold til hinanden betyder, at vi tør være hinandens bedste kritikere.
Jeg bor på en lille fritidsgård, som ligger ned til Storebælt. Naturen, vandet og skoven er min inspirationskilde sammen med det fantastiske smukke kuperede landskab, der omgiver mig.
KIP TV, Kvinder I Provinsen, har lavet hele to interviews med mig, som indgår i deres række af udsendelser om kvinder i forskellige funktioner og beskæftigelser. Interviewene kan findes her:
Anna-Marie Bonde
Falkensøvej 13
Kirke Helsinge
4281 Gørlev
Tlf. 26 40 80 40
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.